Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hegn

Oprindelige forfattere BF-W og HWu Seneste forfatter Redaktionen

hegn, konstruktion, der adskiller områder af forskellig status, det være sig ejendomsretligt eller dyrkningsmæssigt; se også gærde. Der skelnes mellem levende hegn, der ofte er plantet som en læskabende foranstaltning, og døde hegn, hvortil der tidligere anvendtes træ, ris, tang, sten, jordmaterialer eller murværk; fra ca. 1900 vandt pigtråd og ståltråd frem, og fra ca. 1950 elektrisk trådhegn.

Lovgivningen om hegn og hegnsspørgsmål går i Danmark tilbage til de landskabslove, som første gang blev nedskrevet i 1200-t. Hegn var et fælles anliggende for landsbyen, mens den, der ønskede at adskille egen jord fra fællesskabet, alene var ansvarlig for hegning. Dette princip blev fulgt i landsbyernes vider og vedtægter og i Christian 5.s Danske Lov fra 1683. Da dyrkningsfællesskabet ophørte, blev derpå Markfredsforordningen af 1794 gældende, hvorved hegning blev et spørgsmål mellem naboer, der aftalte halvt hegn mellem sig. Hegnenes tilstand blev til stadighed vurderet af sognenes hegnssynsmænd. Hegn omkring skove er siden Forordningen af 1695 blevet behandlet særskilt.

I den nuværende hegnslov fra 1950 med senere ændringer behandles hegnsforhold mellem private grundejere. Loven omfatter både fælleshegn, dvs. hegn, der står i ejendomsskellet, og egne hegn, dvs. hegn, der står langs ejendomsskellet i kortere afstand fra skellinjen, mens indre hegn omfattes af naborettens almindelige regler. Loven regulerer hegns rejsning, højde og beskaffenhed samt ændring og vedligeholdelse af hegn. En grundejer har som hovedregel pligt til at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning og vedligeholdelse af fælleshegn, mens han eller hun ikke er pligtig til at opsætte et eget hegn; udgift til og arbejde med eget hegn påhviler alene hegnets ejer. De fleste af Hegnslovens regler kan fraviges ved aftale mellem naboerne. Hegnstvister afgøres af kommunale hegnssyn, hvis afgørelser kan påklages til en landvæsenskommission. Der findes særregler om hegn i Københavns Kommune og om læhegn foruden særlige hegnsbestemmelser i forskellige love, lokalplaner m.m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benedicte Fonnesbech-Wulff, Helge Wulff: hegn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89903