Hartkorn var i perioden 1662-1903 det officielle grundlag for jordvurdering i Danmark og dermed for de derpå hvilende skatter. Værdiansættelsen er lavet for at skabe et sammenligneligt beskatningsgrundlag, således at skattetrykket afhænger af beskatningen i penge pr. enhed (tønde hartkorn).

Hartkorn betyder oprindelig hårdt korn, dvs. rug og byg. En tønde hartkorn svarede til værdien af en tønde rug eller byg eller til to tønder havre.

Oprindelsen

Fra ca. 1500 blev hartkorn brugt til omregning af de forskellige landgildeafgifter, som fæstebonden skulle betale til herremanden i form af korn, smør, penge, arbejde mv. Naturalieafgifterne kunne efter faste takster omregnes til tønder hartkorn, tdr. htk., der deltes i otte skæpper a fire fjerdingkar a tre album; denne opdeling bevaredes i de senere matrikler fra 1688 og 1844.

Da landgildeafgiften var den værdimåler, som fæstegården blev vurderet efter, var det naturligt, at landgilden omregnet til hartkorn benyttedes ved godshandeler ligesom ved fastsættelse af den adelige rostjenestepligt, dvs. krigstjenestepligt, ud fra godsernes værdi.

1600-tallets matrikler

I Frederik 3.s Matrikel af 1662 blev hver eneste gårds landgilde omregnet til hartkorn brugt som grundlag for opkrævning af skat, hartkornsskat. Efter udarbejdelsen af Christian 5.s Matrikel af 1688 ændredes beregningsmetoden til et mere detaljeret grundlag. Skattegrundlaget udregnedes nu i forhold til den potentielle brugsværdi af de arealer, der lå til hver enkelt gård. Ved opmåling og bonitering af agerjorden samt ved notering af hvert jordstykkes besåningshyppighed blev resurserne til hver gård beregnet til et vist antal tdr. htk. Processen tog flere år, og der kom forskelle i beregningsgrundlaget på øerne og Nørrejylland (for Bornholm og Sønderjylland blev der ikke lavet matrikler).

På dette grundlag blev der udskrevet en matrikelskat; det var den ordinære skat på den ikke-privilegerede landbrugsjord og udgjorde 1692-1813 en rigsdaler og 84 skilling pr. td. htk. pr. kvartal. Ved en samling af matrikelskatten og flere ekstraordinære skatter i 1813, fra 1818 kaldet landskatten, ændredes satsen til 81/3 rigsdaler.

1844-matriklen

I Matriklen af 1844 blev hartkornsvurderingen revideret under hensyn til de ved udskiftningen foretagne jordforbedringer ud fra arealmålinger på matrikelkort, evt. suppleret med andre målinger. Ud fra en bonitering af jordens dyrkningsværdi på skalaen 0-24 skete en omregning til hartkorn. Ved bonitet 12 skulle der gå 2 tønder land på 1 tønde boniteret land. Det var administrativt fastsat, at 72.000 kvadratalen boniteret jord eller 5 1/7 tønde boniteret land skulle der gå på 1 tønde hartkorn. Eftersom boniteten landsdækkende er meget varierende, er det umuligt at udtrykke noget generelt om forholdet mellem jordareal og hartkorn. Men en mellemstor bondegård i Østdanmark udgjorde 6-8 tønder hartkorn.

En særlig lavere fastsættelse gjaldt for Bornholms vedkommende. 1/4 af hartkornsskatten blev herefter udskrevet i henhold til den nye vurdering, mens resten, gammelskatten, fortsat blev betalt i henhold til 1688-matriklens hartkorn med syv rigsdaler pr. td. htk.

På Ærø og i "de otte sogne", der overgik til kongeriget efter Anden Slesvigske Krig i 1864, skete der en fastsættelse af hartkornet på grundlag af nye opmålinger. Skatteligningens principper forblev dog uændrede, indtil Rigsdagen i 1903 vedtog en skattereform, der bl.a. fra 1904 ophævede hartkorn som skattegrundlag for ejendomsskatter til staten og gradvis herefter til kommuner og amter. Hartkornet ifølge 1844-matriklen var fortsat i anvendelse ved udstykning af landbrugsejendomme frem til 1.7. 1970, og ved Genforeningen i 1920 skete derfor i Sønderjylland en omregning fra den preussiske jordbeskatning (40 Thaler Reinertrag = 1 td. htk.).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (8)

skrev Peter Aarby

Når systemet med hartkorn beskrives i litteraturen, tydeliggøres det næsten aldrig, om der er tale om et beskatningsgrundlag eller en skat. Sættes en gård til f.eks. 10 tdr. hartkorn, fremgår det næsten aldrig, om der er tale om en afgift på 10 tdr. hartkorn, eller om ejendommen er i stand til på sine marker at producere 10tdr hartkorn, som der så kan beregnes en skat af. Det forekommer måske indlysende for de indviede, men ganske uklart for ikke indviede. En enkelt ekstra sætning om dette forhold i ariklen vil derfor være velkommen.

mvh og på forhånd tak
Peter Aarby

svarede Per Grau Møller

Hej Peter Aarby
Du har helt ret - jeg skal have dette i baghovedet, når jeg inden så længe går artiklen igennem.
Mvh.
Per Grau Møller

skrev Peter Aarby

Kære
Per Grau Møller
Det lyder godt. J
eg har efterfølgende tænkt på, om et eksempel på hartkorn fastsættelse kunne gøre sagen endnu klarere.
Det kunne måske også være interessant for mange læsere at få et indtryk af, hvor stor en belasting i forhold til den samlede produktion -udsæd skatter og afgifter, beregnet ud fra hartkorn fastsættelsen, udgjorde.

mvh

Peter Aarby

svarede Per Grau Møller

Nu har jeg prøvet at rette artiklen til.
Dit sidste ønske kan jeg ikke opfylde, for det er umuligt at sige noget om beskatningsgrundlag i forhold til produktion, i hvert fald på mikroniveau. Måske på nationalt makroniveau, men så er vi ude i skønnede tal for produktionsværdi.
Mvh.
Per Grau Møller

skrev Hans Bendix Pedersen

I Nationaløkonomisk Tidsskrift B3 række 11 1903 er skattesystemerne af 1802-1903 beskrevet.
På side 342 er der skrevet en hel del om beskatningen af Hovedgårde og bønderjord i forhold til ejendommenes fastsættelse i hartkorn. Jordene var i 1664, 1688 og igen i 1844 blevet vurderet i hartkorn ud fra boniteten af jorden .

svarede Per Grau Møller

Kære Hans Bendix Pedersen
Tak for din kommentar og henvisningen til artiklen fra 1903. Det som du henviser til omkring s. 342 var en midlertidig beskatning, før der blev udarbejdet den endelig instruks i 1806. Denne betydning kan man læse om i Chr. Rothes betænkning fra 1844 om matrikelarbejdet. Jeg har i min bog 'Fra Landsby til Soveby' fra 1990 s. 36-52 behandlet resultatet af 1844-matriklen i vurderingsmæssig henseende.
Jeg ser ikke grundlag for at tilføje noget i leksikonartiklen, som jo skal være på et klart og ikke for detaljeret forklaringsniveau.
mvh.
Per Grau Møller

skrev Hans Bendix Pedersen

Ok og tak for svaret, det var kun en kommentar og ikke med henblik på optagelse.

Mvh
Hbendixp.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig