Gærde med stynede landevejspoppler mellem to ejendomme i Lejre.

.

Et gærde er en konstruktion, der adskiller arealer af forskellig status.

Indtil midten af 1700-tallet var de fleste gærder i Danmark lavet af træ, risgærder, der enten blev flettet mellem pæle eller dannet af sammenbunket krat- og grenmateriale; rigelig adgang til gærdselsmateriale var derfor nødvendig. I løbet af 1500-tallet vandt de mere permanente og mindre vedligeholdelses- og resursekrævende gærdetyper indpas på hovedgårdene, hvorfra de spredte sig til bondelandbruget. I stenrige egne konstruerede man enten gærder med en facade af sten, støttet bagfra af en jordvold, eller gærder i form af enkeltmure, dvs. lodrette mure, opbygget af sten, eller som kassemure, dvs. to enkeltmure med sten- og jordfyld imellem. I stenfattige egne opkastede man jordvolde, mens man på lettere og vindomsuste jorder valgte levende hegn med risgærder flettet imellem hegnets træer. I kystegne anvendtes tang som gærdselsmateriale.

Behovet for gærde skyldes som regel ejendomsretlige eller dyrkningsmæssige forhold.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig