Gårdsæde var en middelalderlig betegnelse for en lille jordlejer, husmand, der ofte leverede arbejdskraft til bryde- og hovedgårde.

Faktaboks

Også kendt som

Latin inquilinus

Den var også en betegnelse for gårdsædens bolig og brug (latin curia inquilinaria), gårdsædestavn. Ordet findes i danske kilder fra 1230'erne, men først i anden halvdel af 1300-tallet optræder det hyppigt og da hovedsagelig på Sjælland. I de øvrige landsdele brugte man i middelalderens sidste århundreder ikke længere begrebet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig