Ved fæstets tiltrædelse blev der indgået en kontrakt, som opregnede fæsterens rettigheder og pligter. Fra 1719 skulle kontrakten foreligge, dels hos fæsteren som fæstebrev, dels på godset som reversalfæstebrev (hvor fæsterækkefølgen fremgår med gammel og ny fæster)samt indført i en fæsteprotokol.
Normalt betalte fæsteren et pengebeløb ved fæstets tiltrædelse, indfæstning, eller i ældre tid stedsmål. Fæstekontrakten opregnede den faste afgift, landgilden, i penge og/eller naturalier, ligesom fæsteren desuden normalt skulle yde arbejde, hoveri, der oftest var angivet ubestemt. Kontrakten kunne ligeledes indeholde en aftægtskontrakt, som omfattede ydelserne til den fratrædende fæster eller hans enke.
Fæsteren skulle holde bedrift og bygninger og udvise den nævnte hørighed og lydighed. Ved manglende opfyldelse af disse forpligtelser kunne fæsteren dømmes til at forsidde (fratræde) sit fæste og skulle her ligesom ved frivillig fratræden svare for konstaterede mangler på bygninger, (bygfæld) og besætning. Danske Lov fastslog, at kravene til besætningen skulle noteres ved fæstets indgåelse og tilsvarende svares ved fratrædelse.
Historikeren Fridlev Skrubbeltrang har påvist, at der i løbet af 1700-tallet foregik en stadig udvikling hen imod familiefæste, dvs. at søn eller svigersøn under normale forhold kunne påregne at efterfølge fæsteren, ligesom der gennem århundredet var tale om et fald i andelen af fæsteforsiddelser. Frem til omkring 1800 var der betydelige regionale forskelle; de ringeste forhold havde fæstebønderne på Sjælland i forhold til antallet af forsiddelser og til forekomsten af familiefæste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.