Egalisering betyder ligestilling af gårdene i en landsby mht. jordtilliggender og afgifter.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er en afledning af egal, af fransk égal 'lige, jævn', af latin aequalis 'lige, jævn'.

Egalisering blev især anvendt fra 1600-tallet i de landsbyer, hvor én godsejer alene ejede alle gårde i byen, og i slutningen af 1700-tallet som en praktisk forudsætning for udskiftningen. Egalisering bevirkede, at alle bønder i landsbyen blev lige mht. rettigheder, men også, at de blev lige mht. pligter som hoveri, landgilde og skattebetaling, hvilket lettede godsejerens og myndighedernes administration.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig