Dyrkningssystemer. Kort over dyrkningssystemer i Danmark, udarbejdet på grundlag af Christian 5.s Matrikel fra 1688, som er den betydeligste kilde til vores viden om de forskellige dyrkningssystemers udbredelse i Danmark. Det afbildede udbredelsesmønster forblev nogenlunde uændret indtil slutningen af 1700-t. Bornholm er ikke medtaget pga. særlige forhold, bl.a. fandtes der ingen landsbyfællesskaber. Hertugdømmerne med Sønderjylland var grundlæggende ikke omfattet af matriklen.

.

Dyrkningssystemer er forskellige former for rumlig organisering af landbruget; i Danmark benyttet som fællesbetegnelse for de forskellige måder, som man i landsbyerne før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet udnyttede bymarkens resurser på i et dyrkningsfællesskab. Efter ca. 1800 er dyrkningssystemerne knyttet til de enkelte udskiftede gårde.

Faktaboks

Også kendt som

driftssystemer

Grundlæggende principper

Der fandtes tilsvarende dyrkningssystemer i det øvrige Europa nord for Alperne inklusive De Britiske Øer i de områder, der havde dyrkningsfællesskab. Et fælles træk ved arealudnyttelsen i det tempererede område i Europa var kombinationen af agerbrug og kvægavl, dog med betydelige variationer, der var betinget af naturgeografiske vilkår og til en vis grad af markeds- og samfærdselsforhold.

Det blandede landbrug var især afhængigt af to faktorer: At dyrene blev forhindret i at ødelægge afgrøderne på de tilsåede marker, hvilket enten krævede hegn, tøjr eller effektiv bevogtning, samt at man kunne producere tilstrækkeligt med foder, hvilket dels krævede store uopdyrkede områder som overdrev og fælleder, dels en omdrift i brugen af agerjorden ved et regelmæssigt skifte mellem forskellige kornarter og naturlig græsvækst. Dette sidste var også vigtigt for opretholdelsen af jordens ydeevne, som ud over regelmæssig tilførsel af gødning fra kvæget var afhængig af rotationen af den enkelte dyrkningsenhed i perioder med afgrøder og perioder uden samt af, at man fra år til år foretog sædskifte, dvs. varierede afgrøderne.

Indtil landboreformerne og ophævelsen af fællesskabet i slutningen af 1700-tallet havde bønderne i Øst- og Vestdanmark valgt to principielt forskellige løsninger på disse problemer.

Vangebrug

I Østdanmark inklusive dele af Østjylland, Fyn, Samsø og Skåne var agerjorden inddelt i få, store indhegnede vange, hvoraf en hvert år lå til hvile som fælled, mens de øvrige blev tilsået i et eller flere år i træk. Afhængigt af antallet af vange taler man om alsædebrug (én vang), tovangsbrug, trevangsbrug, som var det meste udbredte, osv. På Lolland kendes også fire- eller femvangsbrug, der var indrettet til ekstra afgrøder som f.eks. ærter.

Græsmarksbrug

I Vestdanmark var det karakteristisk, at der ikke var faste hegn mellem de enkelte dyrkningsenheder, man havde mange marker, dvs. 8-12, hvoraf den ene halvdel dyrkedes med korn, og den anden lå hen som græs, heraf navnet græsmarksbrug. Den enkelte marks græsdække kunne vare i op til fem år, så selvom der ikke var tale om sået græs, kunne græsmarkerne alligevel få en betydelig foderværdi. Da de disponible arealer ofte var meget store, kunne man tøjre kreaturerne eller lade dem græsse under opsyn af en hyrde, således at det ikke var nødvendigt med hegn om de tilsåede marker.

Kobbelbrug

Kobbelbruget vandt fra midten af 1700-tallet mange steder indpas som en intensivering af trevangsbruget. Her blev det dyrkede areal inddelt i 7-11 indhegnede marker (kobler), der blev drevet med vekslende vår- og vinterafgrøder efterfulgt af flere år med græsning og ét år med brakbehandling, dvs. marken blev pløjet og harvet flere gange i løbet af sommeren. Efter udskiftningen blev kobbelbruget den almindeligste dyrkningsform på de individuelle brug i 1800-tallet.

Vekselbruget, der var en variation af kobbelbruget, blev introduceret omkring 1800, men fik dog først almindelig udbredelse fra slutningen af 1800-t. Man skiftede her på den enkelte mark mellem kornafgrøder og fx roer, kartofler og bælgplanter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig