Bøndergods var i ældre tid betegnelse for landbrugsjord, der tilhørte en hovedgård, men var bortfæstet til bønder.

Som sådan var bondejorden uprivilegeret, modsat hovedgårdens eget tilliggende, der var privilegeret og f.eks. fritaget for skatter og tiende. Efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet indledtes en afvikling af fæstegods og overgang til selveje, der anses for fuldført med jordlovene i 1919.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig