Bymark er de arealer i form af agerjord og eng, der i dyrkningsfællesskabets landbrug hørte til den enkelte landsby eller til et ejerlav. Overdrev og skov blev ikke regnet med til bymarken.
Retten til at disponere over bymarkens resurser var i kvoter delt mellem gårdene i landsbyen i forhold til de enkelte gårdes bymål, der kunne være udregnet i fx mark skyld eller i bol.
Byens agerjord blev af hensyn til dyrkningsmetoden opdelt i et antal dyrkningsenheder, vange eller tægter, der indebar skiftende brug og hvile samt rotation mellem forskellige afgrøder. Mens bredden af hver gårds agre afhang af gårdens bymål, kunne rækkefølgen af de enkelte gårdes agre variere efter forskellige fordelingsprincipper, blandt andet bolskifte eller solskifte. Det sidste betød, at der anvendtes den samme rækkefølge mellem gårdene i alle agerskifter efter, hvor de lå i landsbyen, deraf navnet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.