Måske stammer systemet fra vikingetiden, hvor man muligvis forsøgte at fordele offentlige byrder (militærtjeneste, skat m.m.) så retfærdigt som muligt gennem inddeling i bol. Men grundet den betydelige nyopdyrkning og grundlæggelse af nye landsbyer i tiden 1000-1200 blev det upraktisk, fordi der herved opstod bol af vidt forskellig størrelse.
Derefter benyttedes bolinddelingen især som en underinddeling inden for hver enkelt landsby. Uanset størrelsen af det dyrkede areal bevarede byen et fast boltal (fx på 2, 4 eller 7 bol). Herved kunne en bestemt gårds andel i bymarken angives som fx et helt eller et halvt bol (evt. kunne en gård have en fjerdedel i to forskellige bol).
Inden for en landsby fordeltes jordtilliggendet efter boltallet, og ydermere kunne bolene fremtræde ved, at agrene i et agerskifte fulgte hinanden i rækkefølge inden for bolet. Hørte gårdene a, d og f til samme bol, ville rækkefølgen på agrene i bymarken også være a, d og f. Naboagrene kunne være tilfældigt fordelt mellem andre bol. Denne form for landskifte kaldes bolskifte. Tilsvarende afhang gårdens andel i overdrev, eng eller skov af dens boltal (kvoteandel).
Omkring år 1500 synes betegnelsen bolsmænd især at blive brugt om mindre fæstebønder; dog ikke i Sønderjylland, hvor ordet ofte anvendtes synonymt med gårdmænd. Senere kom bol eller bolsted til at betegne småbrug, oftest på 1-2 tønder hartkorn, hvor besidderen, bolsmanden, i modsætning til en husmand levede af sit landbrug og normalt havde heste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.