Ager er et dyrket areal i modsætning til skov, eng eller græsgang. Et ager er samtidig den mindste dyrkningsenhed med samme afgrøde i det gamle dyrkningsfællesskab.

Ofte pløjede man således, at agrene blev højryggede, hvorved hver ager blev skilt fra naboageren af en fure: herimellem lå ryggen, den dyrkede mark, som var pløjet sammen mod midten. Ved gentagne pløjninger med muldfjælsploven opstod et vaskebrætlignende system af højryggede agre. Agerrenen (upløjet jordstrimmel, som danner skel mellem to jordejendomme eller marker) havde betydning for afvandingen af marken, som derfor fulgte hældningen i terrænet; samtidig markerede den ejendomsgrænsen. Agrene kunne være op til 1000 m lange, men til gengæld ganske smalle, ned til 2 m. Gennemsnitligt var de 10-20 meter. Grupper af parallelle agre var normalt samlede i agerskifter. Ved udskiftningen omkring 1800 blev de smalle agre sløjfet, og hver bonde valgte sin egen markinddeling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig