Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Ditlev F. Reventlow

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Christian Ditlev F. Reventlow. C.A. Jensen malede i 1823 dette portræt af den politisk forhenværende, men stadig virksomme Reventlow. Maleriet, der findes på Brahetrolleborg, udstråler en vitalitet, som holdt stik med virkeligheden. Foruden at være familieoverhoved arbejdede den da 75-årige Reventlow utrætteligt for fremme af land- og skovbrug, for styrkelse af alt kristeligt liv og især for skolevæsenets fortsatte forbedring.

Christian Ditlev F. Reventlow. C.A. Jensen malede i 1823 dette portræt af den politisk forhenværende, men stadig virksomme Reventlow. Maleriet, der findes på Brahetrolleborg, udstråler en vitalitet, som holdt stik med virkeligheden. Foruden at være familieoverhoved arbejdede den da 75-årige Reventlow utrætteligt for fremme af land- og skovbrug, for styrkelse af alt kristeligt liv og især for skolevæsenets fortsatte forbedring.

Christian Ditlev F. Reventlow, Christian Ditlev Frederik Reventlow, 11.3.1748-11.10.1827, dansk lensgreve og politiker; bror til Ludvig Reventlow, far til Christian Ditlev og Frederik Reventlow. C.D.F. Reventlow uddannedes i Sorø og Leipzig og på en udenlandsrejse 1769-70, inden han i 1773 indtrådte i den økonomiske centraladministration, hvor han avancerede til indflydelsesrige poster. I 1775 overtog han grevskabet Christianssæde på Lolland, et stort, men forsømt gods, som han gradvis fik på fode.

Reventlow var en af mændene bag statskuppet i 1784, og han overtog stillingen som leder af Rentekammeret, som skaffede en central placering i den indenrigsøkonomiske politik. Han var hovedmanden bag de reformer, der indledtes i 1784 på krongodset i Nordsjælland. I 1786 fik han nedsat Den Store Landbokommission, hvor han selv havde en aktiv rolle, og hvis forslag resulterede i en række epokegørende reformlove 1787-88. Modvilje i godsejerkredse resulterede i den såkaldte proprietærfejde i 1790, der bremsede en planlagt hoverilovgivning og tilsagde en mere kompromissøgende linje omkring hoveri- og tiendeafløsning, fortsat fremme af overgang til selveje og udskiftningen af bondejord. 1790'erne prægedes af en række centrale reformlove og -forordninger, som i høj grad udformedes af Reventlow selv: Om skadeligt Vands Afledning (1790), Sandflugtsbekæmpelse (1792), Vejvæsenet (1793), Hegn og Fred (1794). Han øvede indflydelse på Amtsreformen af 1794 og på besættelsen af amtmandsstillingerne, medvirkede ved Toldloven af 1797 og forfattede Fredskovsforordningen af 1805, hvis principper fortsat er grundlæggende.

I 1797 udnævntes Reventlow, der var blevet forbigået i 1789, til gehejmestatsminister. Han viste sig dog mindre egnet på denne post, når det fx drejede sig om de store udenrigspolitiske udfordringer, han blev stillet over for. Efter år 1800 svækkedes hans politiske position, bl.a. pga. et modsætningsforhold til kronprins Frederik (6.), og i 1813 blev han reelt tvunget til at trække sig tilbage som chef for Rentekammeret.

Annonce

Reventlow havde løbende virket for skolevæsenets fremme på sit gods, støttet af sin brors reformer på Brahetrolleborg. Et seminarium blev i 1801 indrettet på Vesterborg under grevskabet, og et ambitiøst skolevæsen etableredes efterhånden. I grevskabets udstrakte skove iværksattes systematisk hugst, og Reventlow udarbejdede planer for rationel skovdrift (udgivet 1879), som kom til at danne forbillede. Efter afskeden fra centraladministrationen koncentrerede han sin usvækkede arbejdskraft om godset, tilsynet med Brahetrolleborg efter broderens død og Holsteinborg under F.A. Holsteins mindreårighed. Med årene optog skolevæsenet ham stadig mere, og han øvede indflydelse på skolelovgivningen af 1814.

Reventlow levede et lykkeligt familieliv, der var forankret i en enkel, dyb kristentro og stor ansvarsfølelse. Hans initiativer gør ham til en af de betydeligste skikkelser i forbindelse med de dybtgående forandringer, det danske samfund oplevede i slutningen af 1700-t. og begyndelsen af 1800-t. Hans betydning for landbrug, skolevæsen og skovbrug blev retningsgivende, og hans praktisk-administrative indsats har sat sig spor frem til vor tid.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Christian Ditlev F. Reventlow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151020