Østerport, (1472 Østre port), port i Københavns middelalderlige byvold. Den stod oprindelig et par meter syd for Østergade/Strøget, men blev i 1647 flyttet til enden af Rigensgade. I 1708 opførtes en ny port omtrent ved den nuværende Østerport Station; porten blev nedrevet i 1857. Se også Københavns befæstning. Østerport Station blev indviet som Østbanegården i 1897 og opført af Heinrich Wenck 1894-97.

En ældre udgave af byporten Østerport, som måske stammer tilbage fra 1294, blev fundet i forbindelse med metroudgravningerne på Kongens Nytorv i december 2010. Den var af kalksten og udsmykket med et løvehoved. Hidtil har arkæologerne antaget, at porten ville være at finde umiddelbart for enden af Østergade, men den viste sig at ligge en smule sydligere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig