Nytorv, plads i København, anlagt i 1606 af Christian 4. syd for byens rådhus på Gammeltorv. Nytorv afløste Gammeltorv som rettersted, og midt på torvet rejstes et skafot, fra 1736 opmuret som en ottekantet forhøjning med byens kag, den skampæl, hvor lovovertrædere indtil 1780 fik pisk; den sidste dødsdom her eksekveredes 1758. Pladsen blev 1610-1910 brugt som kødtorv samt til anden torvehandel. Rådhuset ødelagdes ved brandene i 1728 og 1795 (se Københavns rådhuse) og blev derefter nedrevet, så Gammeltorv og Nytorv dannede én plads. Alle bygninger på Nytorv er opført efter 1795, de fleste i klassicistisk stil; pladsen domineres af C.F. Hansens Råd- og Domhus fra 1815. Kierkegaard fødtes 1813 i daværende Nytorv 27. Ved torvets regulering i 1992 blev Christian 4.s rådhus atter markeret i brolægningen, og fundamentet for byens kag genskabt.
Nytorv
Nytorv. Carl Balsgaard Nytorv; maleri, 1839. Frederiksborgmuseet. Torvet er her set fra Gammeltorv med th. Caritasspringvandet fra 1610. Husrækken i baggrunden er ligesom pladsens øvrige bygninger opført efter branden i 1795. Råd- og Domhuset (1815) med rækken af kolossalsøjler ligger, hvor tidligere Det Kongelige Vaisenhus lå. Nabobygningen med den røde facade, hvor Søren Kierkegaard blev født, måtte ligesom hjørnehuset mod Strøget i 1908 vige for en stor tårnprydet forretningsejendom.
Nytorv. Gården til ejendommen Nytorv 17, som 1920-89 husede Kraks Forlag; den ses i baggrunden af Carl Balsgaards maleri som det brede hus med den lille trekantgavl over facaden. Efter en renovering af bygningerne rykkede Danmarks Nationalleksikon ind i 1992, og her blev Den Store Danske Encyklopædi redigeret og udgivet i årene frem til 2001. Træet i gården - en hvidtjørn - var en gave fra personalet til chefredaktør Jørn Lund på hans 50-års fødselsdag i 1996.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.