Fælleparken. Foto fra 2005.

.

København. Østerbro. Pavillonen i Fælledparken. Foto fra 2009.

.

Fælledparken, parkanlæg på Østerbro i København på ca. 58 ha. Parken omfatter en del af Nørre-, Øster- og Blegdamsfælled, som tidligere brugtes til græsning og militærøvelser. Københavns Kommune overtog arealet i 1893, og Fælledparken anlagdes i engelsk havestil 1908-13 efter projekt af ingeniør Ove Kruse Nobel (1868-1916) og havearkitekt Edvard Glæsel.

Parken rummer mødeplads, musiktribune, sø og soppebassin, plæner til leg og sport samt skulpturer og mindesmærker, bl.a. Genforeningsmonumentet ved Trianglen af Axel Poulsen (1926-30). Siden 1913 har arbejderbevægelsen holdt 1. maj-møder i Fælledparken.

I efteråret afsluttedes en større renovering af Fælledparken; dette projekt var muliggjort af en donation på 152 mio. kr fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Der er bl.a. blevet anlagt en skaterpark, Nordeuropas hidtil største, en stor danseplads og en interaktiv tårnlegeplads. Derudover er der sket en foryngelse af beplantningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig