Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vanløse

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Vanløse, bykvarter i det vestlige København. Før 1182 skænkede Valdemar 1. den Store Vanløse til biskop Absalon; den hørte da til hovedgården i Utterslev.

I 1500-t. ejedes byen af Roskilde Domkapitel, men gik senere over til Helligåndshuset i København (senere Vartov) og kronen. I 1900 indlemmedes Vanløse i Københavns Kommune.

Annonce

Navnet Vanløse kendes fra 1198 som Hwanløsæ, antagelig af et oprindeligt navn på Herrestrup Å, gammeldansk *Hwatn, måske afledning af et gammenldansk adjektiv *hwat 'hvas', og -løse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Vanløse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178482