Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns Rådhus

Oprindelige forfattere HGam og IHaug Seneste forfatter Redaktionen

Københavns rådhuse. 1 Byens andet rådhus, der lå på hjørnet af Nørregade og Studiestræde. Kobberstik fra 1672 i Resens Atlas Danicus. 2 Det tredje rådhus set fra Gammeltorv; foran rådhuset er Caritasspringvandet rejst. Kobberstik fra 1672 i Resens Atlas Danicus. 3 Det fjerde rådhus, som ligeledes lå på Gammeltorv. Kobberstik fra 1746. 4 Det femte rådhus, opført af C.F. Hansen på Nytorv. Litografi fra 1800-t. 5 Det nuværende rådhus, tegnet af Martin Nyrop. Fotografi fra 1996.

Københavns rådhuse. 1 Byens andet rådhus, der lå på hjørnet af Nørregade og Studiestræde. Kobberstik fra 1672 i Resens Atlas Danicus. 2 Det tredje rådhus set fra Gammeltorv; foran rådhuset er Caritasspringvandet rejst. Kobberstik fra 1672 i Resens Atlas Danicus. 3 Det fjerde rådhus, som ligeledes lå på Gammeltorv. Kobberstik fra 1746. 4 Det femte rådhus, opført af C.F. Hansen på Nytorv. Litografi fra 1800-t. 5 Det nuværende rådhus, tegnet af Martin Nyrop. Fotografi fra 1996.

Københavns Rådhus, København har gennem tiderne haft mindst seks forskellige rådhusbygninger. Man kender intet til den første, der må have eksisteret fra 1200-t., da man ved, at byen havde et bystyre. Men omkring 1400 lå rådhuset på den nuværende bispegårds grund over for Vor Frue Kirke.

Da Københavns Universitet oprettedes i 1479 og overtog bygningen, blev en ny rådhusbygning opført på Gammeltorvs sydside. Den blev i begyndelsen af 1600-t. moderniseret i nederlandsk renæssancestil i forbindelse med indretningen af Nytorv.

Rådhuset nedbrændte under den store bybrand i 1728, men genopførtes i 1730 som barokbygning af hofbygmester J.C. Ernst. Da bybranden i 1795 på ny ødelagde bygningen, besluttede man at sløjfe ruinen helt og sammenlægge Gammeltorv og Nytorv.

Det næste rådhus blev med C.F. Hansen som arkitekt opført på Nytorvs vestside som et kombineret råd- og domhus. Rådhuset, der stod færdigt i 1815, omfattede ud over bystyre og byting også et fængselskompleks (se Råd- og Domhuset).

Københavns kraftige vækst efter 1850 gjorde bygningerne utilstrækkelige. Et nyt rådhus opførtes 1892-1905 på Vestervolds terræn, og bygningen på Nytorv blev overladt til Københavns Byret. Rådhuset med sit 105 m høje tårn (110 m.o.h.) er tegnet af Martin Nyrop i en nationalromantisk stil, inspireret af italiensk og dansk middelalderarkitektur, og byggeriet gennemførtes med udsøgte materialer og efter de bedste håndværksmæssige traditioner.

Udvendigt er bygningen smykket med relieffer og skulpturer af bl.a. Anders Bundgaard og af Vilhelm Bissen (Absalonstatuen over hovedindgangen). Den indvendige dekoration med relieffer, freskoer, tekstiler, ornamenter o.l. er udført af Thorvald Bindesbøll, Lorenz Frølich, Joakim Skovgaard, Agnes og Harald Slott-Møller mfl.

Nyrop tegnede også den nye Rådhusplads med Muslingeskallen, en forsænkning i pladsen foran bygningen, der blev fjernet i 1943; pladsen med bl.a. Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaards Dragespringvand omordnedes 1996.

Annonce

Martin Nyrops rådhus med den store hal, festsale, bryllupssal, kontorer og mødesal for Borgerrepræsentationen og Magistraten er stadig i brug; den rummer tillige Jens Olsens Verdensur. Siden 1940'erne er dele af den kommunale administration flyttet til andre bygninger.

Læs mere om København.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Gamrath, Ida Haugsted: Københavns Rådhus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113274