• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns Museum

Oprindelig forfatter TEjl Seneste forfatter Redaktionen

Københavns Museum.  København som modelby, opstillet foran museets facade ud mod Vesterbrogade. Fotografi fra 2000.

Københavns Museum. København som modelby, opstillet foran museets facade ud mod Vesterbrogade. Fotografi fra 2000.

Københavns Museum, Københavns Rådhusmuseum (1901-17), Københavns Bymuseum (1917-2010), oprettet 1901, beskriver byens og kommunens historie med genstande og billeder. Museet fik i 1925 permanent udstilling i rådhusets loftetage. I 1956 flyttede det til Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskabs Palæ fra 1787 på Vesterbrogade. I 1960 åbnedes en Søren Kierkegaard-samling. Foran bygningen er opstillet en model af København ca. 1530. I 1984 overtog museet den tidligere Marie Kruses Skole i Absalonsgade til administration og arkiv, mens en del af gaden blev indrettet til museumsgade med ældre gadeinventar.

I 2014 besluttede Københavns Kommune at oprette organisationen Historie & Kunst, hvori Københavns Museum indgår sammen med Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Stadsarkiv. 2015-18 er Københavns Museums udstillinger og billedarkiv lukket for publikum, indtil et nyt udstillingshus åbner i Stormgade.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Ejlersen: Københavns Museum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113249