Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gjethuset

Oprindelig forfatter TEjl Seneste forfatter Redaktionen

Gjethuset i Frederiksværk.

Gjethuset i Frederiksværk.

Gjethuset, det kongelige støberi i København til fremstilling af klokker og kanoner, kendt fra ca. 1500. Efter skiftende placeringer opførtes i 1671 et nyt monumentalt støberi ved Kongens Nytorv. Frederik 5.s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, måske også Christian 5.s rytterstatue på Kongens Nytorv, blev støbt i Gjethuset.

Kanonstøberiet flyttede i 1757 til J.F. Classens anlæg i Frederiksværk. Bygningen ved Kongens Nytorv tjente en periode som kadetakademi og 1830-66 som militærhøjskole, hvorefter den i 1872 blev nedrevet for at give plads for Det Kongelige Teaters nuværende bygning.

Annonce

Betegnelsen Gjethuset kommer af ældre dansk gethus 'støberi', af mnty. geten 'støbe'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Ejlersen: Gjethuset i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84189