Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emdrup

Oprindelig forfatter TEjl Seneste forfatter Redaktionen

Emdrup Kirke.

Emdrup Kirke.

Emdrup, bydel i det nordlige København, første gang nævnt i et pavebrev fra 1186 som Imbrethorp. I den tidligere landsby lå hovedgården Emdrupgård, senere et lyststed af samme navn. Emdrup Sø, der tidligere kaldtes Lundehussøen, blev dannet ved opstemning ca. 1550 som led i Københavns drikkevandsforsyning.

Emdrup blev i 1901 indlemmet i Københavns Kommune og rummer foruden Emdrupborg overvejende boligbebyggelse. Danmarks Lærerhøjskole lå i Emdrup.

Navnet Emdrup kendes 1186 som Imbrethorp, af mandsnavnet Imbre, oprindelig 'femernbo', og -torp 'udflytterby'.

Emdrup Kirkes hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Ejlersen: Emdrup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70303