• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christianshavn

Oprindelige forfattere Folke og HGam Seneste forfatter Redaktionen

Renæssancen. Bydelen Christianshavn i København var oprindelig planlagt som en fæstningsby ved havneløbet over for Christian 4.s arsenalanlæg. Den hollandske fæstningsingeniør og byplanlægger Johan Semp (1572-ca. 1656) tegnede i 1617 den første plan på grundlag af et tikantet centralanlæg med bastioner og et retvinklet gadenet. Radialgader udgår fra pladsen i midten, hvor der er indtegnet en kirke, og en kanal fører herfra mod NV. Planen, der ikke blev gennemført, har forbilleder i italienske idealbyplaner af bl.a. Vincenzo Scamozzi.

Renæssancen. Bydelen Christianshavn i København var oprindelig planlagt som en fæstningsby ved havneløbet over for Christian 4.s arsenalanlæg. Den hollandske fæstningsingeniør og byplanlægger Johan Semp (1572-ca. 1656) tegnede i 1617 den første plan på grundlag af et tikantet centralanlæg med bastioner og et retvinklet gadenet. Radialgader udgår fra pladsen i midten, hvor der er indtegnet en kirke, og en kanal fører herfra mod NV. Planen, der ikke blev gennemført, har forbilleder i italienske idealbyplaner af bl.a. Vincenzo Scamozzi.

Christianshavn, (efter Christian 4.), bydel i København på det nordvestlige Amager SØ for havneindløbet; 9329 indb. (2001). Geografisk set er Christianshavn en halvø på Amagers nordkyst.

På dette lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen lod Christian 4. i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter 1618 af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede.

Grundene blev gratis overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Der gik dog mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.

Annonce

Christianshavn. Nutidigt parti fra Christianshavns Kanal. Det 90 m høje, snoede spir på Vor Frelsers Kirke anes over hustaget. Spiret blev bygget i 1752 og afsluttet øverst med en 3 m høj, forgyldt Kristusfigur stående på jordkuglen.

Christianshavn. Nutidigt parti fra Christianshavns Kanal. Det 90 m høje, snoede spir på Vor Frelsers Kirke anes over hustaget. Spiret blev bygget i 1752 og afsluttet øverst med en 3 m høj, forgyldt Kristusfigur stående på jordkuglen.

I 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-t. udvidedes bydelen med mange handelspladser og industrier, som blomstrede i den såkaldte florissante handelsperiode. Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom B & Ws skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-t., forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde Brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.

Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920'erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970'erne sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning.

Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af arkitekt Henning Larsen (1997-99) indrettet som hovedkvarter for Nordea. I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.

Christianshavn. Adskillige husbåde er hjemmehørende i Christianshavns Kanal.

Christianshavn. Adskillige husbåde er hjemmehørende i Christianshavns Kanal.

Samtidig har bydelen dog bevaret en del af præget fra fortiden, hvilket bl.a. ses i de mange traditionsrige værtshuse. Bydelen rummer adskillige værdifulde bygningsværker fra 1600- og 1700-t., hvoraf mange er fredet, bl.a. købmandsgårdene fra 1620'erne i Strandgade 28-30, Vor Frelsers Kirke fra 1682-96, Asiatisk Kompagni fra 1738 og fremefter (nu en del af Udenrigsministeriet) samt Christianskirken fra 1755-59.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Helge Gamrath: Christianshavn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56902