Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steffen Heiberg

Oprindelige forfattere ALK og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Steffen Heiberg. I 2006 udkom en revideret udgave af Heibergs biografi om Christian 4.

Steffen Heiberg. I 2006 udkom en revideret udgave af Heibergs biografi om Christian 4.

Steffen Heiberg, f. 18.4.1945, dansk historiker, 2005-10 forskningschef ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, hvor han i 1976 blev ansat som museumsinspektør. Heiberg forsker fortrinsvis i dansk historie i 1600-t. og har bl.a. skrevet biografierne Christian 4. Monarken, mennesket, myten (1988; ny revideret udgave 2006) og Enhjørningen Corfitz Ulfeldt (1993). I 2003 udkom Danske Portrætter, en tur gennem den danske portrætkunsts historie. I En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen (2008) påpeger Heiberg, hvordan middelalderen, bl.a. moralsk, politisk og intellektuelt, er grundlaget for den moderne verden.

Sideløbende har Steffen Heiberg bl.a. udfoldet en livlig og alsidig virksomhed som anmelder af historisk litteratur, siden 1994 ved Politiken. Heiberg er tildelt flere priser, bl.a. Den Danske Forfatterforenings Faglitterære Pris i 2001.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Leegaard Knudsen, Merete Harding: Steffen Heiberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89920