• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Per Boje

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Per Boje, f. 15.3.1946, dansk historiker. Per Boje, der er cand.mag. i historie og samfundsfag, blev i 1972 tilknyttet Institut for historie, Odense Universitet, først som stipendiat, siden som adjunkt, lektor og docent. 1999-2005 var han professor ved Aalborg Universitet og fra 2005 ved Syddansk Universitet samt leder af Center for industri og erhvervshistorie.

Per Boje blev i 1977 dr.phil. med afhandlingen Danske provinskøbmænds vareomsætning og kapitalforhold 1815-1847. Hans forskning er især haft fokus på økonomisk og socialhistorie med særlig vægt på erhvervshistorie samt dansk virksomhedshistorie. I 2014 udgav han Vejen til velstand : Marked, stat og utopi. Om dansk kapitalismes mange former gennem 300 år - tiden 1730-1850; bogen er den første i en serie på tre bind.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Boje i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=300015