Jørgen Hæstrup, 1909-1998, dansk historiker. Hæstrup iværksatte i slutningen af 1940'erne en indsamling af beretninger og privatmateriale om modstandsbevægelsen under den tyske besættelse af Danmark. Han har især i sin disputats Kontakt med England 1940-43 (1954) fremhævet det britiske SOEs grundlæggende betydning for den danske modstandsbevægelse.