• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.A. Fridericia

Oprindelig forfatter JHTi Seneste forfatter Redaktionen

J.A. Fridericia. Foto fra 1881, J. Petersen & Søn.

J.A. Fridericia. Foto fra 1881, J. Petersen & Søn.

J.A. Fridericia, Julius Albert Fridericia, 1849-1912, dansk historiker, professor ved Københavns Universitet 1899-1912. Dybt præget af sin samtids problemer anskuede Fridericia landets historie fra svenskekrigene i 1600-t. til nederlaget i 1864 ud fra et kritisk syn på kongemagtens og adelens rolle i den historiske udvikling. Hans hovedværker, der hviler på detaljerede arkivstudier, er Danmarks ydre politiske Historie 1629-60, 1-2 (1876-81) og Adelsvældens sidste Dage (1894), hvor landets indre politiske historie inddrages, bl.a. på baggrund af hans i mellemtiden foretagne kvantitative socialhistoriske undersøgelser. Hertil kan føjes fremstillingen af 1600-t. i Danmarks Riges Historie (1896-1902).

Under det kritiske gennembrud i dansk historieforskning var Fridericia den mest helstøbte skaber af historiske synteser; hans undersøgelser over dansk udenrigspolitik i 1600-t. har stadig grundlæggende betydning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Henrik Tiemroth: J.A. Fridericia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80005