Anders Bjørnvad, 20.8.1927-3.7.2011, dansk historiker, oprindelig skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med hovedvægten på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum. Især kan fremhæves De fandt en vej (1970) om allierede flyveres flugt, Faldne allierede flyvere 1939-1945 (1978 og rev. 1995) om begravede flyvere i dansk jord, licentiatafhandlingen Hjemmehæren (1988), der omhandler modstandsbevægelsen i Region V, og Krigens Monumenter 1940-1945 (1999), der registrerer samtlige monumenter m.m. vedr. Danmarks besættelse.
Anders Bjørnvad er dekoreret med den britiske orden MBE (Member of the Order of the British Empire).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.