Aksel E. Christensen

Aksel E. Christensen, Aksel Erhard Christensen, 1906-1981, dansk historiker, professor ved Københavns Universitet 1948-76. Christensen foretrak som historiker de store sammenhænge, synteserne og de afgørende vendepunkter frem for den fremadskridende begivenhedshistorie, hvilket prægede hans forskningsmetode, hans valg af emner og hans resultater. Samtidig var han som universitetslærer åben over for andre indfaldsvinkler end sine egne og interesseret i at støtte yngre historikeres arbejde, dybt engageret som han var i de problemer, han mødte, faglige såvel som universitetspolitiske.

I studier over Øresundstoldregnskaberne udviklede han en kvantitativ historisk metode, som han argumenterede for i en grundlæggende indføring i deres værdi som historiske kilder samt i disputatsen Dutch Trade to the Baltic about 1600, som han forsvarede i 1941. Senere førte han handelshistorien længere tilbage. Han gjorde op med de tyske forskere, der hævdede, at frisere og tyskere havde domineret Østersøhandelen helt fra 700-t., og påviste nordiske købmænds betydning i vikingetiden og ældre middelalder, indtil hanseaterne og især Lübeck overtog føringen i 1200-t.

Også i politiske og socialhistoriske arbejder søgte Christensen syntesen. I Kongemagt og aristokrati fra 1945 analyserede han kildekritisk højdepunkter i højmiddelalderens Danmarkshistorie, der samledes af en stærk interesse for forholdet mellem ret og magt. De samme interesser prægede hans senere arbejder som Vikingetidens Danmark på oldhistorisk baggrund (1969) og Danmarks Historie I 1042-1241 (1977), hvor han inddrog arkæologi samt filologi, især i form af stednavne. Det blev til totalhistorie med et historiesyn, der tog afstand fra troen på kontinuerlige fremskridt.