Viksøhjelmene. Hen over issen på de to næsten identiske hjelme er fastgjort et korsformet beslag. Dette bærer dels en kam, dels to cylinderformede fatninger, som kan være brugt til at sætte fjer eller hårduske i. Hjelmene har et nærmest skræmmende udseende: Der er pånittet øjenbrynsbuer og øjeæbler, således at to tomme øjenpar stirrer mod en. Imellem øjnene for enden af kammen sidder en krog, der minder om et fuglenæb. Hjelmene var oprindelig hensat i Veksø Mose, antagelig som en offergave.
De nærmeste paralleller findes inden for bronzealderens figurative kunst gennem hele Europa. Små bronzefigurer, såkaldte bronzetti, kendes på Sardinien i Middelhavet. Billede viser en bronzetti, fundet i helligdommen Abini Teti. Små bronzefigurer med hornhjelme kendes også i Skandinavien, såsom statuen fra Grevensvænge. Sådanne afbildninger af mennesker med hornhjelme er typiske for yngre bronzealder.
Viksøhjelmene er et par næsten identiske bronzehjelme med horn fra yngre bronzealder, ca. 900 f.v.t. Hjelmene blev fundet i 1942 i Brøns Mose ved Veksø (dengang kaldet Viksø) i Nordsjælland, hvor de antagelig er blevet sat ud i mosen som offergave.
Veksøhjelmene
I 1942 opdagede tørvearbejdere i Brøns Mose et lerkar og flere bronzegenstande i 3 meters dybde. Genstandene blev sat til side uden at påkalde sig yderligere opmærksomhed, eftersom arbejderne var vant til at finde moderne affald i denne mose. En senere undersøgelse af det område, hvor de første genstande blev fundet, iværksat af arbejdslederen Clausen, frembragte flere genstande, som viste, at der var tale om bronzehjelme. Genstandene blev transporteret med tørven til København, hvor automobilhandler O. Holm Jensen anmeldte fundet til Nationalmuseet. Hans Nørling-Christensen, som på dette tidspunkt museumsinspektør i Nationalmuseet, besøgte kort efter stedet og afmærkede området for yderligere undersøgelser. En efterfølgende redningsudgravning, understøttet af tørvearbejdernes vilje til at returnere memorabilia til museet, muliggjorde en næsten fuldstændig rekonstruktion af to store hornede metalhjelme, som man antog havde været placeret på en træbakke. Ved undersøgelsen i oktober 1942 blev omkring 2 tons tørv siet bort i en eftersøgning efter yderligere genstande.
Hans Nørling-Christensens beskrivelse af hjelmene i hans første publikation i Nationalmuseets Arbejdsmark i 1943 "de var forsynet med horn og andre mærkelige ting" fremhæver det unikke ved disse genstande, også med nutidens øjne. Teknologisk set er hver Viksøhjelmenes kalot sammensat af to blikhalvdele, som holdes sammen med nitter og den massive kam på toppen. Til højre og venstre for kammen er der flade beslag, og på hver af dem er der monteret et lille cylindrisk fatning. Inde i disse og i kammen er der riller eller hulrum, hvor dekorationer som fjer kunne monteres. Sidebeslagene møder runde bundplader med bøsninger, hvori de to horn er nittet. Blikpladerne er dekoreret med bukler og forsynet med påsatte øjenbryn og øjne. Langs kanten sidder små bukler i en række som på for- og bagsiden af hver halvdel starter i en Z-form og ender i en S-form. Når man ser på forsiden eller bagsiden, danner S- og Z-ender således et sammenhængende motiv, som udfylder det ellers bukkelfri område. En buet, næblignende forlængelse stikker ud fra kamtoppen mellem øjnene.
I årene efter 1943 blev jord- og tørveprøver, som var blevet taget under udgravningen, samt prøver fra hjelmene og træbakken analyseret videnskabeligt.
Resultaterne af analyserne viste, at hjelmene var af bronze, en kobber-tin-legering. Det organiske materiale inde i hjelmene blev bestemt til at være en type harpiks, og træstykkerne blev identificeret som rødel og ask. Kun kulstof 14-dateringen udført i 1972 var utilfredsstillende. Prøverne blev dateret til at være 6000 og 7000 år gamle, og det blev antaget, at de muligvis stammede fra trærester, der ikke tilhørte fundet.
I enden af hornene på de berømte bronzehjelme fra Viksø gemmer sig organisk materiale – en slags harpiks, som er blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-datering. Dateringen viser, at hjelmene var i brug mellem 900-1000 f.Kr. Dateringen har skabt stor opmærksomhed, fordi den punkterede myten om, at vikingerne, der levede omkring 2000 år senere, bar hornede hjelme.
En kulstof-14-datering, der blev udført i 2020, brugte materiale, der helt sikkert kan knyttes til de to bronzehjelme, fordi de kom inde fra åbningerne på et af hornene. Det indtil nu ubestemte organiske materiale blev dateret med AMS-Systemet MICADAS (Mini Carbon Dating System), som er et højpræcisionsinstrument til kulstof-14-dateringer, der kun bruger meget små prøvemængder. Den dendrokronologisk kalibrerede datering lød på 1006-857 f.v.t., som svarer til yngre bronzealder.
Forsøger man at sammenligne Viksøhjelmene med hjelme fra det øvrige Europas bronzealder, når man hurtigt sine grænser. Selvom hjelmene typologisk kan henføres til de kalottehjelme, der dukker op for 3200 år siden i Vest- og Centraleuropa, og selvom øjenbryn af og til kan findes på andre samtidige hjelme, eksisterer der ikke andre lignende fund. De nærmeste paralleller skal findes inden for bronzealderens figurative kunst.
Helleristninger viser sådanne hjelme, båret af lurblæsere og kultøksebærere ved bronzealderens religiøse ceremonier. Endvidere viser bronzefigurer, såkaldte statuetti eller bronzetti, fra Europa og Middelhavsområdet hornede hjelme på mennesker. En sammenlignende undersøgelse af afbildninger af mennesker med hornede hjelme viser, at disse gerne afbildes med krigerredskaber, især i Skandinavien samt på Den Iberiske Halvø, Sardinien og Korsika. Ud over de kendte statuetter findes sådanne fremstillinger primært på skandinaviske helleristninger og på iberiske steler, der har betydning som vartegn eller mindesten, og som er opsat nøje udvalgte steder.
Viksøhjelmene er også en form for fuglemasker og er udsmykket med skibsbilleder. For arkæologerne var en datering af hjelmene til yngre bronzealder således oplagt allerede fra start; hjelmenes stil og udsmykning er simpelthen typisk for denne tid.
Viksøhjelmene er udstillet på Nationalmuseet i København.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.