Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sorte Muld

Oprindelige forfattere Axboe og LJoer Seneste forfatter Redaktionen

Sorte Muld, jernalderboplads fra 1. årh. f.Kr.-700-t. e.Kr. i Ibsker på Bornholm. Sorte Muld oplevede sit højdepunkt i 200-500-t. Blandt de rige fund er ca. 2350 små plader af guldblik med mytologiske figurer fra især 500-t. (se guldgubber). Sammen med flere nedstukne lanser og spyd tyder de på et særskilt kultområde.

I 2000-t. er afdækket skattefund fra ældre germansk jernalder bestående af ti guldbrakteater, syv romerske guldmønter (solidi), to hængesmykker og otte guldperler. På tre af brakteaterne ses en hidtil ukendt fremstilling af Balders død, hvor Balder står med misteltenen i brystet. Desuden blev der fundet spor af huse fra 400-500-t. e.Kr.

Andre fund stammer fra værksteder, hvor håndværkere arbejdede med guld- og sølvsmedning samt bronzestøbning. I sin velmagtstid har Sorte Muld antagelig været Bornholms handels- og håndværkscenter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Axboe, Lars Jørgensen: Sorte Muld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162500