Slusegårdfundet

Slusegårdfundet, gravplads på Bornholms sydkyst ved Øle Ås munding. Slusegård er den største gravplads fra ældre jernalder på Bornholm med ca. 1500 brand- og jordfæstegrave fra 50 f.v.t. til ca. 400 e.v.t. Gravpladsen strækker sig langs hver side af en gammel hulvej. På overfladen har nogle af gravene spor efter markeringer med kampesten, stensætninger eller grøfter. Slusegård var genstand for mindre undersøgelser i 1800-tallet, mens Ole Klindt Jensen i årene 1958 til 1964 foretog større udgravninger på over 6000 m2. Over nogle dele af gravpladsen blev der observeret et fundrigt brændt lag, og alt var dækket af sandflugt.

De fleste grave var brandgrave, mens der også var jordfæstegrave hvor de døde kunne være placeret både i rygliggende og sammenkrøbet stilling. Jordfæstegravene dateres hovedsageligt til perioden mellem midten af 1. til slutningen af 3. århundrede e.v.t., mens brandgravene dækker hele perioden fra ca. 50 f.v.t. til 400 e.v.t.

Der er såvel rige grave med som begravelser uden gravgods; gravgodset afspejler en befolkning med kontakter til Sydsverige og Weichselområdet. Mange skeletter fra Slusegård viser tegn på vold, med halshugninger eller benbrud. Et individ havde en jernspids siddende fast i hovedskallen. Bemærkelsesværdige er også 43 grave fra 200-t. med både eller dele af både anvendt som kister. Bådbegravelserne kunne både være kvinde- og mandsgrave, hvor sidstnævnte var de rigeste, nogle også med våben som gravgods. Fra samme tid stammer 110 grave med spor efter systematiske, efter alt at dømme rituelle plyndringer.