Maglehøje, fredet område på 30 ha med bronzealderhøje ved Rågeleje, 8 km nordvest for Helsinge. I Hesselbjerg syd for Rågeleje ligger ti storhøje samlede på et bakkedrag, hvorfra der er udsigt over Nordsjælland og Kattegat. Højene er ikke udgravet, men man regner med, at de stammer fra ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr.).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.