Jens Langknivs Hule, langdysse i Ulvedal Plantage nær Karup. Den er 36 m lang og 7,5 m bred og har to storstensgrave. Ifølge traditionen skulle røveren Jens Langkniv have holdt til her. Historierne om ham fortæller, at han var særdeles dygtig til at kaste med kniv. Kniven skulle have været bundet fast i en snor, så han kunne trække den til sig. Både Jeppe Aakjær og Steen Steensen Blicher har digtet om Jens Langkniv.

Der er offentlig adgang til jættestuen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig