Hobyfundet. De to sølvdrikkebægre, såkaldte skyfoi, udgør et par, og motiverne er hentet fra det græske sagnstof. 1 Hovedmotivet på det ene kar viser trojanerkongen Priamos, der bønfalder sin værste fjende, Achilleus, om udlevering af sønnen Hektors lig. På bagsiden 2 ses sovende krigere i den græske lejr. Motivet på det andet bæger fortæller om Filoktet, der blev efterladt på øen Lemnos, efter at han var blevet bidt af en slange. Efter ca. 10 år opsøgtes han af Odysseus og Diomedes, der ville franarre ham hans bue, for uden den kunne Troja ikke indtages. I den ene scene 3 bliver Filoktets fod vasket efter slangebiddet; nederst th. smutter slangen ned i sit hul. Den anden scene 4 viser Odysseus, som har fralokket Filoktet buen, der diskret sendes videre til Diomedes.

.

Hobyfundet, jordfæstegrav fra ældre romersk jernalder, fundet i 1920 ved Hoby på Lolland. Det er den rigest udstyrede grav i Danmark fra perioden og omfatter et komplet romersk drikkeservice, det eneste, der er fundet uden for Romerriget. Foruden importerede bronzekar, fremstillet i Capua i Italien, rummede graven hjemlige guldringe, sølvfibler, bælteudstyr mv. Især bemærkelsesværdige er de to sølvdrikkebægre med scener fra Iliaden, som er fremstillet i Italien, antagelig af græske håndværkere. Hobyfundet findes i dag på Nationalmuseet.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1454 som Hooby. Det er sammensat af Ho, et gammelt navn på Rødby Fjord, af gammeldansk ho 'trug', og efterleddet -by.

I 2000 blev den bebyggelse, bl.a. et langhus, der må knyttes til graven, lokaliseret; der er senere blevet foretaget udgravninger, og der er indtil videre (2012) blevet påvist spor af 18 huse. Undersøgelserne ved Hoby er siden 2010 indgået i forskningsprojektet "Førkristne kultpladser".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig