Himlingøjefundet, gravplads fra yngre romersk jernalder ved Himlinge i Østsjælland, der omfattede brandgrave under storhøje og jordfæstegrave under flad mark. Begge gravtyper er særdeles rigt udstyrede med ædelmetalsmykker og romerske bronzekar og glas. Gravpladsen kan tolkes som et østsjællandsk center med betydelig territorial magt og med handelskontakter til de vestlige romerske provinser.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1356 som Hymlynghøw. Dets 1. led er af uvis oprindelse, mens 2. led er endelsen -høj.

En kvindegrav og genstande fra Himlingøje er udstillet på Nationalmuseet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig