Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Himlingøjefundet

Oprindelig forfatter ULH Seneste forfatter Redaktionen

Himlingøjefundet, gravplads fra yngre romersk jernalder ved Himlinge i Østsjælland, der omfattede brandgrave under storhøje og jordfæstegrave under flad mark. Begge gravtyper er særdeles rigt udstyrede med ædelmetalsmykker og romerske bronzekar og glas. Gravpladsen kan tolkes som et østsjællandsk center med betydelig territorial magt og med handelskontakter til de vestlige romerske provinser.

En kvindegrav og genstande fra Himlingøje er udstillet på Nationalmuseet.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1356 som Hymlynghøw, 1. led af uvis opr., 2. led -høj.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Lund Hansen: Himlingøjefundet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91511