Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guldhornene

Oprindelige forfattere Axboe og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Guldhornene. Rekonstruktionerne her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-t.; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.

Guldhornene. Rekonstruktionerne her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-t.; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.

Guldhornene, to horn fra omkring 400 e.Kr. fundet i Gallehus nær Møgeltønder. Guldhornene har antagelig været drikkehorn, og efter deres materiale og udsmykning at dømme har de snarest været brugt i en religiøs sammenhæng.

Det lange horn blev fundet af Kirsten Svendsdatter i 1639. Det var ca. 71 cm langt, målt langs krumningen, og vejede ca. 3,1 kg. 15-20 m fra det første findested fandt Erich Lassen i 1734 det ufuldstændige korte horn, der vejede ca. 3,7 kg.

Hvert horn bestod af et glat, indre horn af sølvblandet guld, helt dækket med ydre ringe af rent guld. Disse var udsmykket med mennesker, dyr, slanger og fabelvæsner, dels indpunslede, dels som påsatte figurer i lavt relief. Nogle af motiverne genfindes på andre samtidige genstande, og hornene er sikkert fremstillet her i Norden.

Annonce

Udsmykningen må have været nøje gennemtænkt, men trods mange forsøg er den endnu ikke tolket overbevisende. Runeindskriften under randen på det korte horn lyder "Jeg Lægæst, holtijaz, gjorde hornet". Holtijaz har været udlagt forskelligt: Efter den seneste opfattelse betyder det 'skovbo'; 'fra Holt' er en anden (tidligere) udlægning. Tolkningen 'Holtes søn' betragtes nu som mindre sandsynlig.

I 1802 blev begge horn stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet af Niels Heidenreich; tyveriet inspirerede Adam Oehlenschläger til digtet "Guldhornene" (i Digte, 1803). Hornene er desuden blevet nationale symboler, især i Sønderjylland. Ud fra tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-t. er begge horn - med nogen usikkerhed - blevet rekonstrueret midt i 1800-t. og igen i 1900-t.

I 2007 blev Guldhornene igen stjålet – denne gang rekonstruktionerne – da de var udstillet på formidlingscentret Kongernes Jelling. De blev kort efter fundet uskadte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Axboe, Merete Harding: Guldhornene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87087