Gudmehallerne udgjorde centeret i det større bebyggelsesområde med de mange gårde. Det samlede bebyggelseskompleks kan minde om en form for bydannelse, men med en mere åben og spredt struktur end f.eks. middelalderens byer. Totalt dækkede "Gudmebygden" på sit højeste et område på omkring 1 km2.
Ved nutidens Lundeborg, der hvor Tange Å løber ud i Storebælt lå i jernalderen en handels- og landingsplads, der må have hørt under Gudmebebyggelsen. Modsat de langvarige og kraftigt konstruerede bygninger i halområdet og på gårdene bestod handelspladsens bebyggelse af mindre boder og telte, der formentlig kun var i funktion om sommeren, når det var sæson for handelsrejser. Ved Lundeborg er der påvist kulturlag i et bælte på ca. 900 meter med spor af både handel og håndværk, bl.a. også skibsbyggeri. Via denne kysthandelsplads havde Gudme forbindelser til store dele af Europa, særlig til Romerriget, hvorfra der findes en mængde genstande i Gudme.
Midtvejs mellem Gudmes centrale bebyggelse og kysthandelspladsen ved Lundeborg er undersøgt en meget stor gravplads, Møllegårdsmarken, hvor mange af gårdenes indbyggere må være blevet begravet. Her er påvist mindst 2000 grave fra jernalderen. Gravpladsen blev allerede brugt i de første århundreder e.v.t., men hovedparten af gravene er fra ca. 200-500 e.v.t. og dermed samtidige med Gudmeområdets blomstringsperiode.
Allerede i 6.årh. e.v.t. begyndte fundmængderne i Gudmeområdet at aftage, gårdene blev færre og mindre og halområdet blev nedlagt eller flyttet. I det omkringliggende område kom der mere skov, hvilket kan tyde på en befolkningsnedgang. Det betød dog ikke at Gudme var helt forladt, idet området fortsat har fund ind i vikingetiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.