ædelmetalfund Gudmehallerne
Ædelmetalfund fra muligt offerområde syd for Gudmehallerne: mandsmaske af sølv, hængesmykker af guld og brudguld.
Af /Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

Gudme jernalderfund. På stedet hvor Gudmehallerne lå blev de store bygninger fra anden byggefase i halområdet i 2010 markeret med betonstolper. Området er offentligt tilgængeligt.

.

Gudme jernalderfund er et kompleks af rige arkæologiske bopladser, og enkeltfund fra perioden ca. 200-1000-t. e.v.t., der er fremkommet i og omkring landsbyen Gudme på Sydøstfyn.

Landsbyens navn betyder ‘gudernes hjem’ og vidner sammen med de mange spektakulære fund om at Gudme i jernalderen var en helt speciel lokalitet, der spillede en vigtig rolle i det religiøse liv og var et økonomisk center med vidtrækkende europæiske kontakter. Gudme var på sit højdepunkt i perioden 200-600 e.v.t., hvor der er fundet store halbygninger til fester og ceremonier. I samme periode var der op mod 50 gårde i området, og på disse er er der spor af specialiseret håndværk. I Lundeborg ved kysten mod Storebælt lå en tilhørende landings-, håndværks- og handelsplads. Gudme må tolkes som et fyrstesæde og handels- og kultcenter med tilknyttede håndværkere.

Jernalderbebyggelsen i Gudme

Rigdomscenteret i Gudme har rødder i de sidste århundreder f.v.t., hvor rige grave ved det nærtliggende Langå viser at der var ved at blive opbygget en økonomisk elite. Fra omkring 200 e.v.t, skete der en markant opblomstring i Gudme og de lokale omgivelser. Det var her områdets centrale bebyggelse blev anlagt nær nutidens Gudme by. Pladsen var på sit højeste i perioden ca. 200-600 e.v.t., hvor der skete en kraftig vækst over hele området, både i fundmængder og antal bebyggede lokaliteter. I et større område omkring Gudme landsby lå der i Gudmes storhedstid op til 50 mindre gårdanlæg, der var placeret på de tørreste plateauer i landskabet. Det er langt over antallet af gårde i en almindelig jernalderlandsby, og modsat den almindelige landsby lå gårdene mere spredt i landskabet. Gårdene bestod, som de fleste jernaldergårde af et større beboelseshus, kaldet et langhus, og indtil flere mindre bygninger med forskellige funktioner, sammen indhegnet i et gårdstun. På gårdanlæggene er fundet spor efter metalhåndværk: guld- og sølvsmedearbejde samt bronzestøbning, hvilket viser at der på gårdene befandt sig specialiserede håndværkere, der fremstillede forskellige luksusvarer.

Mens man i jernalderen ofte flyttede gårdene rundt i landskabet bevarede gårdanlæggene i Gudme deres beliggenhed gennem mange århundreder. Udgravninger har vist at nogle af gårdene blev genopført op til ni gange på samme sted fra 200-tallet til 600-tallet. Afhængig af hvor mange beboere, man regner med der var på den enkelte gård kan der have været flere hundrede indbyggere i Gudmeområdet.

Hallerne i Gudme

Gudmebebyggelsens kerne var en rig boplads på et højtliggende sted øst for det nuværende Gudme by. Centralbebyggelsen lå lige øst for Gudme sø og i sikker afstand af kysten på ca. 5 km. På dette sted har udgravninger i 1990'erne påvist en serie specielle og kraftigt konstruerede bygninger. Bygningerne består af to rækker stolper, der har båret taget og markante vægforløb. Konstruktionsmæssigt ligner bygningerne tidens almindelige langhuse, men størrelsesforholdene og proportionerne er helt anderledes imponerende: her er der tale om monumentale haller, der blev brugt til religiøse og politiske formål: fester, møder og ceremonier. Bygningerne i halområdet blev genopført eller bygget om ad flere omgange fra anlæggelsen i begyndelsen af 200-tallet og flere hundrede år frem, hvor man bevarede den samme beliggenhed og grundplan. Det første byggeri på stedet blev anlagt i første del af 200-tallet e.v.t. og bestod af to små bygninger, begge omtrent 12 gange 5 meter. Den ene var en usædvanlig konstruktion, der bestod af en kraftig væggrøft uden indvendige tagbærende stolper. Da man nedlagde denne lille bygning blev en mængde genstande såsom romersk glas, smykke- og våbendele deponeret, og det tolkes sådan at bygningens inventar blev nedlagt sammen med den. Herpå opførte man nu en større bygning på stedet: en imponerende hal på 47 gange 10 meter med to parallelle rækker af 8 indvendige tagbærende stolper med en tykkelse på mindst 70 cm i diameter. Denne hal havde i 300-400-tallet e.v.t. en størrelse på omkring 500 m2 med store døråbninger overfor hinanden på hver side. Ved siden af hallen lå en mindre, men lige så kraftigt konstrueret bygning, der kan have fungeret som kultbygning. Denne lille hal blev bygget om flere gange mellem 200- og 500-tallet, men den bevarede altid de samme dimensioner på ca. 25 gange 10 meter og med døråbning ud mod den større hal. I 500-tallet forsvandt de monumentale bygninger på stedet, og der er i stedet påvist et mere almindeligt gårdanlæg. Det falder sammen med en generel nedgang i Gudmeområdet. Muligvis blev der anlagt en ny hal et andet sted i Gudme.

Gudmebygden

Gudmehallerne udgjorde centeret i det større bebyggelsesområde med de mange gårde. Det samlede bebyggelseskompleks kan minde om en form for bydannelse, men med en mere åben og spredt struktur end f.eks. middelalderens byer. Totalt dækkede "Gudmebygden" på sit højeste et område på omkring 1 km2.

Ved nutidens Lundeborg, der hvor Tange Å løber ud i Storebælt lå i jernalderen en handels- og landingsplads, der må have hørt under Gudmebebyggelsen. Modsat de langvarige og kraftigt konstruerede bygninger i halområdet og på gårdene bestod handelspladsens bebyggelse af mindre boder og telte, der formentlig kun var i funktion om sommeren, når det var sæson for handelsrejser. Ved Lundeborg er der påvist kulturlag i et bælte på ca. 900 meter med spor af både handel og håndværk, bl.a. også skibsbyggeri. Via denne kysthandelsplads havde Gudme forbindelser til store dele af Europa, særlig til Romerriget, hvorfra der findes en mængde genstande i Gudme.

Midtvejs mellem Gudmes centrale bebyggelse og kysthandelspladsen ved Lundeborg er undersøgt en meget stor gravplads, Møllegårdsmarken, hvor mange af gårdenes indbyggere må være blevet begravet. Her er påvist mindst 2000 grave fra jernalderen. Gravpladsen blev allerede brugt i de første århundreder e.v.t., men hovedparten af gravene er fra ca. 200-500 e.v.t. og dermed samtidige med Gudmeområdets blomstringsperiode.

Allerede i 6.årh. e.v.t. begyndte fundmængderne i Gudmeområdet at aftage, gårdene blev færre og mindre og halområdet blev nedlagt eller flyttet. I det omkringliggende område kom der mere skov, hvilket kan tyde på en befolkningsnedgang. Det betød dog ikke at Gudme var helt forladt, idet området fortsat har fund ind i vikingetiden.

Gudmeområdets skattefund

Gudme var allerede i 1800-tallet kendt for sine rige skattefund fra jernalderen. Området er det rigeste vi kender fra Skandinaviens jernalder. Her er både ædelmetaller fra håndværkernes værksteder, ofrede værdier og skatte, der er blevet gemt af vejen. I Gudme har vi den største koncentration af skattefund fra 300-500-t. e.v.t. i Danmark: tre skatte med romerske guld- og sølvmønter, tre sølvskatte med bl.a. ituklippede romerske sølvfade og sølvbarrer, fem guldskatte med hals- og armringe, beslag fra kostbare sværd, guldbrakteater og guldbarrer. Blandt disse kan nævnes Broholmskatten, fundet i 1833, der tilsammen udgør 4,5 kg guld nedlagt omkring 500 e.v.t. Desuden er fundet et depot med stykker af ituhuggede romerske bronzestatuer. I 2010 blev der fundet en ornamenteret guldring på 140 g fra ældre germansk jernalder. Fund fra Gudme er udstillet på Nationalmuseet.

Detektorfund fra Gudme

Afsøgninger med metaldetektor begyndte i Gudme i 1980’erne og lokaliteten har været medvirkende til at udvikle metaldetektorarkæologien i Danmark. De tusindvis af metalfund fra hele området omkring Gudme vidner om et højt aktivitetsniveau, især i århundrederne ca. 200-600 e.Kr. Her er blandt andet en meget stor mængde importerede genstande. Over 1000 romerske mønter vidner i tillæg til fund af ituklippede statuer, fade og smykker om handel og kontakter med Romerriget og Frankerriget i 200-500-t. e.Kr. Klippet og smeltet metal vidner sammen med digler og støbeforme om metalhåndværk. Små figurer af mænd, mandsmasker og dyr har muligvis været brugt i kultiske sammenhænge, det samme har sandsynligvis guldbrakteater og guldgubber.

Gudernes hjem

Stednavnet Gudme betyder 'gudernes hjem'. De fleste forskere er enige om, at det afspejler at stedet må have haft en særlig rolle i religionen. Inklusive Gudme er der 11 kendte steder i Skandinavien der bærer dette navn, og det er muligt at det er Gudme der har givet inspiration til de andre 10. Indtil videre er Gudme den tidligste, rigeste og største 'Gudernes hjem'-lokalitet, men de er alle meget forskellige arkæologisk. I Gudmes religiøse landskab skal medregnes at navnet på nabolandsbyen mod øst, Gudbjerg betyder 'gudernes bjerg/bakke'. De to navne ligger på hver sin side af Gudme sø, og det er muligt at søen også spillede en rolle i det religiøse landskab. Sammen med de monumentale bygninger og tusindvis af rige fund afspejler de bevarede stednavne at Gudme i sin storhedstid har været et helt exceptionelt og betydningsfuldt sted, selvom vi endnu ikke helt har forstået hvilken rolle Gudme spillede i udviklingen af magt og religion. Der er ingen pladser helt som Gudme, men vi finder nære paralleller i Sorte Muld på Bornholm og Uppåkra i Skåne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig