Egtvedpigens hår, tænder og negle samt hendes dragt er blevet analyseret for deres strontiumindhold. Når man analyserer strontiumindholdet i fx knogler, hår, tænder og negle, kan man få et indtryk af, hvor en person har – eller ikke har – opholdt sig. Det skyldes, at strontium aflejres i disse dele af vores organisme, og fordi strontiumsignaturen er geografisk betinget.
Strontiumisotop-analyserne har vist, at hun måske – ligesom barnet – stammer fra udlandet, måske Sydtyskland. Derudover kan man se, at hun de seneste år af sit liv har rejst flere gange, før hun kom til Egtved kort før sin død.
Der er dog uenighed blandt forskere, om disse resultater virkelig kan sige, om hun med sikkerhed kom fra udlandet. Et andet forskerhold har således vist, at de fundne strontiumværdier også kan måles på dansk jord og ovenikøbet i området omkring Egtved og Vejle Ådal.
Det er væsentligt at forstå, at uenigheden ikke går på metodens anvendelighed indenfor arkæologisk forskning eller på de målte værdier i selve de forhistoriske individer. I stedet bunder uenigheden i brugen af de referencekort, der er baseret på værdier målt i moderne søer og vandløb. Der er nemlig en risiko for, at disse prøver kan være påvirket af kalkning fra moderne landbrug, hvilke vil give misvisende referenceværdier. Strontiumdebatten har fyldt meget i medierne, og det kan være svært helt at forstå stridens kerne, og hvad det betyder for vores forståelse af Egtvedpigen. Det er et komplekst emne, og der er ikke faglig enighed. Der er dog rejst begrundet mistanke om Egtvedpigens herkomst, som derfor stadig diskuteres.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.