Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dragsholm gravfund

Oprindelig forfatter PVP Seneste forfatter Redaktionen

Dragsholm gravfund, okkergrav fra Ertebølle-kulturen med skeletter af to kvinder samt en nærliggende grav med liget af en mand. Ved kvindeligene lå perler af gennemborede dyretænder og en ornamenteret benkniv, mens manden var bevæbnet med stridsøkse af sten og pile med flintspidser. En benplade ved hans venstre håndled har værnet huden mod buestrengens smæld. På hans bryst og ved overarmene fandtes ravperler, og ved hovedet stod et lille tragtbæger, som daterer graven til tidligste bondestenalder. Se også okkergrav.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vang Petersen: Dragsholm gravfund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66427