Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bråkedlen

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

Bråkedlen, stor bronzekedel med et rummål på 600 liter; den blev i 1952 fundet nedgravet i en bakke ved Brå syd for Horsens. En rekonstruktion af den sønderslåede kedel viser en diameter på over en meter og højden 70 cm. Udsmykningen på randen består af ugle- og oksehoveder samt bladranker i keltisk stil.

Stednavnet kendes fra 1458 som Brothæ, af gammeldansk brath 'hurtig', opr. gammelt navn på Urlev Å.

Kedlen er fremstillet i Mellemeuropa ca. 200 f.Kr. og er udstillet på Moesgaard Museum ved Aarhus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: Bråkedlen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51841