Borum Eshøj, storhøj fra ældre bronzealder vest for Aarhus, udgravet 1875. Højen har rummet tre egekistegrave, der indeholdt to mænd og en kvinde. De dødes dragter er fuldstændig bevaret; mændene bærer kofte, kappe og hat, kvinden langt skørt, bluse og hårnet. I gravene fandtes også bælteplade, sværdskede, kamme og en barkæske. To af gravene er dateret dendrokronologisk til ca. 1353 og 1345 f.Kr. Egekisterne er udstillet på Nationalmuseet.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet betyder 'den asketræsbevoksede høj ved Borum' og kendes fra 1326 som Bardhom, af gammeldansk barth 'skråning' og -um 'by'.

I 2011 blev gravhøjen genåbnet; udgravningen foretages af et internationalt forskerhold for at få yderligere viden om selve højen samt om bronzealderens levevis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig