Skattefundet bestod af i alt seks guldskåle. Først fandt man i 1842 to flade skåle med en diameter på 17 cm og 17,5 cm ved mundingen, lavet af tynd guldplade og ornamenteret på bund og kant. Det er mest sandsynligt, at skålene har stået med åbningen mod hinanden i jorden, den ene på bunden, den anden med åbningen nedad.
De fire øvrige skåle blev fundet i 1874. Der var dels tale om to bægre med cylindrisk fod, lavet af tynd guldplade, 11,5 cm høje og meget velbevarede, dels om to tunge hankekar eller øsekar, hvis hanke (håndtag) slutter i behornede dyrehoveder. Hankekarrene er i alt 24 cm høje, hvoraf skålen er 11,5 cm høj, og hankene har en vikling af guldtråd. Fundet blev gjort uden horn på dyrehovederne, men på et af dem var hornene knækket af og blev sat på igen. Det er uklart, om begge dyrehoveder oprindelig har haft horn; hornet på den anden skåls hoved er en senere rekonstruktion.
Bægrene med fod er dekoreret med en påsat streg- og stjernedekoration, mens hankekarrene forneden er dekoreret med koncentriske cirkelgrupper, prik og linjebånd. Skålene står tæt op ad hinanden, så hankekarrene vendte håndtagene mod hinanden og stod øst-vest for hinanden, bægrene nord og syd for dem.
Det er ret sandsynligt, at de fem massive armringe af guld – såkaldte edsringe – der blev fundet i 2009, har udgjort en del af det oprindelige fund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.