Stud betegnede i tidlig dansk middelalder slægtninges bidrag til bøder, men blev også brugt om forskellige afgifter. Først og fremmest betegnede stud dog en årlig skat til kongen, kongestud, som i 1200-tallet blev betalt i havre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet stud stammer fra gammeldansk stuth, senere stød 'støtte, hjælp'.

Stud er nævnt første gang i 1204. Man har anset den for at være en afløsning af pligten til at yde kongen underhold under hans stadige rejser (nathold) rundt i landet. Men en senere tolkning sætter den i forbindelse med ændringer i ledingen i ca. år 1200, som blev nødvendiggjort af rytteriets fremvækst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig