len

Det danske krongods var i middelalderen og renæssancen delt op i landområder, såkaldte len. Hovedlen, også kaldt for slotslen, var store, omfattede flere herreder og havde i mange tilfælde et kongeligt slot som centrum. Smålen derimod var af mindre størrelse. Len var ikke arvelige, men blev overdraget til en lensmand i en periode. Pantelen kunne danne undtagelser, så længe kongen (eller dronningen) ikke betalte den lånte pengesum tilbage. I 1662 blev de danske len omdannet til amter.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af middelnedertysk len, der er beslægtet med det danske ord lån.

Lensmænd

De danske len blev forvaltet af lensmænd, som var ansvarlige for lenenes administration og forvaltningen af indtægterne. Lensmænd var oftest adelige personer og blev sædvanligvis indsat af kongen. I tilfælde hvor dronninger rådede over len, eksempelvis i form af deres livgeding, indsatte nogle af dem selv lensmænd.

De fleste lensmænd var mandlige adelige, men kvinder udgjorde alligevel en ikke ubetydelig del. Kvindernes andel af forleninger lå i 1500-tallet på knap 15 procent.

Forskellige former for len

Der fandtes forskellige former for len i Danmark.

Regnskabslen (fadeburslen)

Lensmanden var ansvarlig for lenets forvaltning og fik en fast løn, mens kongen (eller dronningen) fik lenets overskud. Lensmanden skulle årligt aflægge regnskab for lenet, bestående af det egentlige regnskab over indtægter og udgifter, en jordebog og et skattemandtal. Regnskabslenet var det mest rentable slags len for kongemagten.

Afgiftslen

Lensmanden betalte en fast årlig afgift til kongen (eller dronningen) og beholdt selv de resterende indtægter.

Tjenestelen

Lensmanden forvaltede lenet og beholdt indtægterne, uden at betale en årlig afgift til kongen. Til gengæld skulle lensmanden ved behov stille en militær styrke.

Pantelen

Lensmanden havde fået lenet i pant og rådede derfor selv over lenets indtægter. Kongen (eller dronningen) kunne betale den lånte pengesum tilbage, for at indfri lenet.

Fyrstelen

Kun få len blev forlenet til gejstlige og verdslige fyrster i Danmark. Hertugdømmet Slesvig var det eneste fyrstelen, der beholdt denne status i længere tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Danmark før Reformationen

Mirja Piorr
Dr. , Holstebro Museum