Kongelev var kongemagtens institutionsgods i højmiddelalderen, altså gods, der i princippet tilhørte den siddende konge, og som ikke kunne splittes gennem arv eller gave.
Ordet kongelev kendes alene fra Kong Valdemars Jordebog (1231), der også rummer en liste over kongelev. De omfatter dels administrative støttepunkter som vigtige borge, byer og landsbyer, dels et kongeligt krav på det, som ingen ejede, skove, øer, næs med videre. Endelig omtales et par yderprovinser som kongelev. I Jylland er der ikke så mange kongelev, mens der på Sjæland er mange, nærmest et per herred.
Kongelevenes alder er omdiskuteret, men meget tyder på, at de går tilbage til 1000-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.