Fyrstelen var i middelalderen forleninger, der blev givet til verdslige og gejstlige fyrster.

Valdemar Sejrs fyrstelen

I Danmark kendes seks fyrstelen, der blev givet til ægte og uægte efterkommere af Valdemar 2. Sejr, nemlig Nørre- og Sønderhalland, Blekinge, Lolland, Langeland og Sønderjylland.

Sønderjylland som fyrstelen

De blev inddraget igen i 1300-tallet, alene Sønderjylland (Slesvig) undtaget. Her opnåede hertugslægten arveret og i forhold til kongeriget en selvstændighed, der blev bevaret efter 1460, da den danske konge blev hertug af Sønderjylland (Slesvig) og greve af Holsten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig