Niels Olufsen Bild, ca. 1300 var dansk drost.

Bild spillede en fremtrædende rolle i Erik 6. Menveds forsøg på at genoprette Valdemarstidens danske herredømme i Nordtyskland, bl.a. som kongens lensmand på Danskeborg ved Rostock.

Han måtte i 1318 nedlægge sit embede, men som statens største kreditor fik han pantebrev på Warnemünde, Stege og Glambek. Bild blev siden vasal af hertug Henrik af Mecklenburg. Han støttede dennes politik, der var rettet mod Danmark, og deltog 1322 i et indfald i Skåne. Siden kendes hans skæbne ikke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig