Knudsgilder var danske gilder eller sammenslutninger med oprindelse i tidlig middelalder. Deres skytshelgen var hertug Knud Lavard, der dog cirka år 1300 mange steder måtte vige for Knud 4. den Hellige. Et Knudsgilde træffer vi første gang i kilderne i 1177. Frem i 1200-tallet var Knudsgildet en enhed, men de særskilte afdelinger rundt i landet trådte efterhånden mere selvstændigt frem.

Funktion

Knudsgilder var oprindeligt værnegilder, hvilket betød at gildebrødrene var forpligtet til at yde hinanden bistand i blodhævnsfejder, i retssager som mededsmænd og i økonomiske sager, fx ved skibsforlis. De besad altså udstrakt selvjurisdiktion. Knudsgilderne havde samtidig en social funktion, da drikkelag og ceremonier for afdøde gildebrødre blev afholdt her.

Gilder, byer og handel

Gilderne var en magtfaktor i byerne, men havde formentlig frem til midten af 1200-tallet også en politisk funktion ved at helgenkulten omkring Knud Lavard, Valdemar 1.s far, blev brugt til at styrke Valdemar 1. og hans slægtslinje. Værnefunktionen blev svækket omkring midten af 1200-tallet. Gilderne blev nu i højere grad rettet mod købmandserhvervet, idet de fx skulle sikre mod brud på handelsaftaler blandt brødrene, og ved at de fik karakter af et søforsikringsselskab.

Efter reformationen

Ved Reformationen forsvandt de fleste Knudsgilder. Herefter fik gilderne karakter af skyttegilder og sociale og selskabelige institutioner, hvoraf enkelte stadig eksisterer i de gamle danske områder i Skånelandene samt i Slesvig og Flensborg. I 2003 blev Knudsgildet i Ringsted oprettet, og her mødes hvert år brødre og søstre og mindes mordet på Knud Lavard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig