Faktaboks

Adela

Adelheid

Adele

Død
1181

Adela var en dansk dronning, der omkring 1152 blev gift med Svend 3. Grathe. Hun var datter af markgrev Konrad af Meissen (d. 1157) og Luitgard af Schwaben (d. 1146).

Ægteskabet med den danske konge er antagelig blevet aftalt i et forsøg på at opnå tysk støtte, da Svend opholdt sig på rigsdagen i Merseburg for at hylde den nye tyske konge, den senere kejser Frederik 1. Barbarossa.

Adelas rolle som dronning og hendes efterkommere

Som dronning beskyldte man hende for at forlede sin mand til at indføre "fremmede" sæder, efter Saxos mening dog med urette. Saxo fortæller, at der i ægteskabet blev født et barn, der dog døde som lille. Familietraditionen angiver til gengæld, at ægteskabet resulterede i to børn, en søn, der døde som lille, og en datter, Luitgard, der siden blev gift i Tyskland. Datterens efterkommere kom ikke siden i berøring med Danmark.

Senere skæbne

Efter opgøret om den danske trone mellem Svend, Knud og Valdemar flygtede Adela og Svend i 1154 til hendes fars hof, hvorfra de fik støtte til den videre kamp.

Efter Svends død i 1157 giftede Adela sig med grev Adalbert af Ballenstädt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig